mandag den 21. marts 2011
Store og små
I søndags lavede Rene havelåge, så vi har nogenlunde styr på rollingerne når vi går i haven. Dejligt :-). Sigrid og jeg tog hul på et mindre projekt, nemlig nye og flere billeder i legehuset, samt et par ekstra små skabe! Vi havde også besøg af Rebecca i nogle timer og endte faktisk med, at indtage aftensmaden hos hendes forældre. De tog Sigrid med hjem og da vi fulgte trop en time senere, så sad de to piger og hyggede for vildt i badekaret! Det var utroligt Sigrid gad, for hun havde været idet helt store skrubbebad kl 3-4 stykker om natten... Der vågnede hun nemlig op og var smurt ind i opkast. Fra top til tå og i hår, ører og øjne. Stakkels lille pige. Hun virkede dog cool nok, men i nat vågnede hun så med høj feber. Så i dag har hun været hjemme hos mig. Hun har dog flittigt hjulpet mig med indkøb og oprydning! Det var nok for at overbevise mig om, at hun var rask nok til, at Jessica skulle komme på besøg. Jessica er vores dagplejemors datter på 7. De to piger legede så fint og godt sammen og klædte sig som prinsesser. Godt Sigrid havde fået en kjole fra Bornholm i str. 8 år, så var der nemlig noget de begge kunne passe og dermed ingen sure miner! Eftermiddagen sluttede med saftevand og friskbagte boller. Om aftenen viste Sofus så, at han selv kan spise med gaffel. Jeg lavede en tallerken med kartoffel, gulerod og en krebinet i passende mundrette bidder og vupti, så tømte han tallerkenen med sin gaffel... Bid for bid for øjnene af nogle måbende forældre! Tja... Sådan en verden så dejlig fuld af overraskelser...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar