torsdag den 21. februar 2013

Selvvalgt/fravalgt

I går tog jeg hele vejen til Dragør, for at følge Lars på den aller sidste rejse! Det var en ufattelig lang tur rent mentalt!! Jo tættere på byen jeg kom, jo mere i tvivl blev jeg. Jo tættere på kirken jeg kom, fik jeg kvalme og opkastfornemmelser. Jo tættere på bisættelsen start jeg kom, jo hårdere og hurtigere slog mit hjerte. Det nåede at slå så hårdt, at det gjorde ondt! Selvfølgelig var jeg ked af, at Lars var død, men jeg var afklaret. Jeg synes ikke jeg manglede at redde nogle tråde ud. Men at sidde der på 4. række... Uden at der er nogen som helst, som ser på en, giver et kram eller et medfølende blik. Det var uden sammenligning. Det var tæt på det mest uvirkelige og værste jeg har oplevet i mange år. Et eller andet sted forventede jeg det, men jeg havde på ingen måde forestillet mig hvordan det ville føles. Jeg sad bare der... klods op og ned af en masse mennesker, men alligevel i en verden for mig selv. Præsten holdt tale, men de år hvor min mor, Claes og jeg var Lars' familie, de år var pillet ud. De var ikke-eksisterende! Min stedbror Sebastian holdt tale og heller ikke her sneg min eksistens sig ind. Jeg er udemærket klar over, at det var til og om Lars, men jeg var også en del af Lars' liv. Jeg var hans datter i 7 år, før det gik rigtig galt! Jeg tillod mig, at spørge præsten om hans mange snakke med Lars de seneste år. Det korte af det lange er, at dengang min mor døde, der gik det efterfølgende allerværst for Lars mht. hans druk. Pudsigt nok husker folk på, at Mette, hans nye kone, reddede ham, men ingen husker det barn som blev forsømt! Med "ingen" mener jeg hans familie... den familie jeg også var en del af!
Det gør inderligt ondt, at være klippet ud af et liv... Jeg tror ikke jeg var klippet ud af Lars, hvad jeg kan forstå på min stedbror. Jeg gik bare derfra med følelsen af, at være skrevet ud af min egen fortid!
Det her kommer nok til at tage sin tid, at komme over...

tirsdag den 19. februar 2013

Uhmm... Vinterferie

Hygge, hygge og masser af hygge. Vi har fejret fastelavn i både børnehave og pandahule. Rene og jeg har endelig haft en frokostdate UDEN børn, jeg har været på tøsevisit i Kbh, vi har haft besøg af legekammerater, Rene har været i værkstedet og vi har bare slappet af. Til trængt! Der blev også lige tid til visit på Trelleborg med vikingefamilien. Det var fedt! Desværre blev det også ugen, som satte et punktum for min fortid. Min stedfar gik bort og i morgen går turen til Dragør for et sidste farvel! Jeg blev en anelse chokeret og følelserne løb også af med mig. Det er svært at sætte ord på, men "fortabt" er et af dem der dukker op jævnligt. For 18 år siden fandt min stedfar en ny kæreste og tilbage stod jeg med følelsen af, at være forladt og glemt. Jeg har ikke rigtig kontakt til min omgangskreds fra den gang. Mange minder fra før min mors død er forlist. Min sidste tråd til den lille by hvor jeg er født og opvokset, men også den lille bitte by som vendte ryggen til mig efter tragedierne væltede ind af døren, er nu væk! Min følelse af at være rodløs, er ikke just blevet mindre... Jeg mangler ikke blot min mor og mit barndomshjem, men hele det som var med til, at forme mig! Det er meget muligt, at Lars og jeg ikke havde særlig stor kontakt, men han var jo stadig min stedfar!!! Han var den eneste tilbage, som kunne fortælle om mine ungdomsår... Som kunne fortælle om min mor fra den tid jeg kendte hende. Jeg føler mig endnu engang forladt og alene. Min vej til det sidste farvel bliver lang. Jeg kommer til at stå ansigt til ansigt med min fortid en sidste gang. Jeg kommer til at gense de mennesker, som vendte ryggen til en lille pige og en lille dreng, da de havde aller mest brug for hjælp! Har de glemt det hele og bliver jeg bare den anonyme? Eller skal jeg smile falsk tilbage på deres tilkendegivelser?

fredag den 8. februar 2013

Ferie, ferie ferie

Juhuuu... For første gang i flere år, holder jeg nu rigtig ferie :-) Jeg er stadig vild med jobbet. Jeg blev endnu mere vild, da jeg den anden dag snakkede med en tidligere kollega fra Kalundborg. Der har været den rene menneskeflugt. Både laboranter og ledere i flere lag er flygtet, fyret eller blevet syge! Se så var det jo ikke bare mig der var noget galt med... Eller de mange der forlod stedet før mig! Godt jeg er videre og godt det er sådan er sted med imødekommende mennesker, som så mine kvaliteter! Nu vil jeg forsøge at nyde min ferie og negligere den forkølelse, som har sneget sig ind på mig! Nu må vi se om vi får lov at sove hele natten... Sofus gik nemlig i seng kl. 16. Det er hårdt at være en lille dreng uden middagslur ;-)