Synes kreativiteten er ved, at være brugt op, men fandt alligevel glæde i disse solmodne tomater fra egen have! Igår præsterede jeg endda også, at lave lidt kreativt med ungerne. Alligevel vejer tungsindet lidt for meget... Kan ikke forstå hvad der er i vejen med mig. Hvorfor skal jeg udsættes for så mange nederlag, at jeg ikke ser de små ting af virkelig værdi i mit liv? Jeg har tabt lysten til, at lave sjove og fede fotos. Jeg gider ikke klippe/klistre som før. Jeg gider ikke læse. Jeg gider ikke løbe. Jeg gider ikke engang læse godnathistorier for Sigrid og Sofus. Jeg har brug for en mening med mit liv!!! Jeg er ikke ved, at stille træskoene. Jeg er bare så træt af, at være trist, ærgelig og en parodi af mit eget liv!
søndag den 30. september 2012
fredag den 28. september 2012
Gode venner er vigtige
Bedste venner i børnehaven! Mathilde og Sigrid nyder det sidste år i børnehaven, hvor de er nogen af de ældste. Det er jo en sand fryd, at opleve sådanne nogle piger :-) I går eftermiddag spillede uglestuen sort teater om lille peter edderkop. Det var ret sjovt at se den iver ungerne besad. Om aftenen skulle rene til sløjd, og vi andre fulgte efter med kage, da sløjdlærer Flemming fyldte 75 år :-) Ren råhygge
onsdag den 26. september 2012
Jamen så fuck fuck da!
Som det så fint udtrykkes i filmen: Den eneste ene! I fredags blev jeg inviteret til jobsamtale. Der var jeg idag. Jeg synes det gik overordentligt godt. Klikkede godt med laboranterne og dækker hele jobindholdet! Jeg er i tvivl om hvad de sagde helt præcist. Ville de give svar idag eller i morgen til den som får jobbet? Hvor om alting er, så har de IKKE ringet og nu har jeg mega nedtur over evt. afslag. Magter ikke flere afslag. Ja, det var godt jeg kom til samtale, men det er bare ikke nok! Det er sgu min tur til medvind!!!!!! Så hej hej ...
tirsdag den 18. september 2012
Er der mon mere mellem himmel og jord?
Når det så er sagt, så tænker jeg jo som en gal, for at finde ud af hvorfor jeg ikke engang kan grine af de små dejlige og finurlige ting, som mine børn gør. Jeg tror sgu det er fordi, jeg svælger i min egen ulykkelige tilstand. Søgte ud i endnu et projekt med rengøring for kommunen, velvidende hvor trist det gjorde mig sidst. Jeg blev en del af det og startede for 2½ uge siden. For 2 uger siden slog jeg så en dør ind i hovedet og måtte melde mig syg dagen efter. 14 dage efter har jeg stadig hovedpine og lægen har ikke specielt opløftende udsigter for mig mht. at arbejde lige nu. Så længe det gør ondt eller jeg får hovedpine, så må jeg ikke arbejde og nok slet ikke som rengøringsassistent der har hovedet ned af mange gange i løbet af dagen. Pause fra jobbet, men tvunget til at lave ingenting. Heller ikke mails, fotos, facebook og al det andet med skærm og koncentration. Med mega nedtur over dette, så er jeg i dag blevet fyret. Fyret fra rotationsprojektet af økonomiske hensyn, men når jeg bliver rask, så hører de meget gerne fra mig igen, da jeg var så pligtopfyldende sidst! Det er sgu en mærkelig fornemmelse... Var der mon en grund til at jeg slog mit hoved? Når jeg ikke selv er i stand til, at melde pas fra det der gør mig trist, er det mon så mine skytsengles måde, at hjælpe mig på? Vink med en vognstang? Eller dør om man må være så fri?!! I forrige uge priste jeg mig lykkelig for, at jeg var syg, så jeg ikke sad i den bus, som blev involveret i uheldet ude på hovedvejen om fredagen. Det uheld hvor Rene var en af de første på ulykkesstedet. Det havde min psyke nok ikke kunnet rumme. Lige nu sidder jeg og tænker, at der måske slet ikke er noget der er så galt, at det ikke er godt for noget? Fyret ja, men venter der mig noget godt lige rundt hjørnet så?? Er det min tur til at finde vejen igen??? Nu er jeg jo ude, ikke af eget frie valg, men dog ude?! Så ærlig talt... er der mere mellem himmel og jord, så må i meget gerne vise mig det gode nu! Jeg har brug for det. brug for det så jeg kan grine med min datter igen... brug for det, så jeg kan finde mit overskud igen. Kom nu... MIN tur!
