lørdag den 5. marts 2011

Hvor meget kan man egentlig nå på en enkelt dag?

Vi havde et super hyggeligt besøg af kathrine, Ove og Laura igår. Masser af grillede spareribs og hjemmelavet coleslaw. Klokken blev godt nok også tolv før gæsterne gik hjem og vi gik i seng, men det er så sjældent det sker! Her til morgen prøvede Sigrid og jeg mine gamle parykker det var altså bare skægt. Bagefter stod den på tøndeslagning, fastelavnsboller og slikposer ved Brugsen. For første gang turde Sigrid faktisk slå på tønden. Sejt! Sofus slog også til "katten" og helt uden frygt ;-). Efterfølgende var der lige lidt indkøb og så afleverede jeg bilen, så blæseren kunne blive fikset, alt i mens jeg kørte til frisøren. Hjemme sov Sofus til middag og på magisk vis fik Rene også Sigrid til, at tage en lur. Efter frisøren og afhentning af fikset bil, tog vi alle 4 ud og kiggede på nyfødte lam. Ca. 6 timer nyfødte lam ;-)... Og vi slog også et smut rundt om nogle nye kalve. Det er Kathrines lam og da hun havde været så sød, at invitere os derud, lavede vi mad til hende og Laura. Endnu en god madoplevelse denne weekend! Sofus og Laura nåede lige at tage et bad sammen inden hun skulle hjem. Og for lige at slutte dagen af, så lavede jeg lige fastelavnsris til Sigrid og pyntede en tønde til i morgen. Okay... Rene hjalp til med tønden ;-). Så nu er det Barnaby og så godnat B-)

Ingen kommentarer: