onsdag den 30. marts 2011
Arbejd arbejd...
Fredag kom farmor Ruth på besøg. Sigrid blev rigtig glad og nød opmærksomheden. Aftenen gik med mad, disneysjov og x-factor. Vi var jo lige nødt til at holde skarpt øje med faster Mia. Lørdag stod den først på børneteater i kirken. Her tog Rene, Sigrid og farmor afsted. Sofus skulle sove og den tjans tog jeg. Om eftermiddagen var der gymnastik afslutning og opvisning. Det var rigtig hyggeligt, men da det trak ud, trak jeg afsted med Sofus, for så var klokken for mange for knægten og han var sulten. Sigrids hold fik medaljer i stedet for de sædvanlige diplomer og nøj hvor var hun stolt! Søndag tog farmor afsted igen og vi brugte hele dagen i haven! Vi fik ryddet alle mulige ting op og rundt, sat lister på endegavlen af værkstedet, malet endegavlen, fundet Sigrids nye stor-pige cykel frem og testet den, samlet drivhus af vinduerne fra Karen og Janus' familie-sommerhus og sidst men ikke mindst hentet pizza til aften ;-). Rigtig hygge weekend krydret med et par enkelte småkriser! Mandag formiddag var det tid til Sofus' mfr vaccination. Han pev noget, men det var hurtigt overstået. Heldigvis har han været frisk efterfølgende, men nu må vi se. Mandag var også Sofus' første gang til sommergymnastik. Han hyggede sig helt vildt og det tog ikke mange minutter før han kravlede rundt på forhindringerne, som havde han aldrig gjort andet! Tirsdag havde jeg travlt med at bage muffins til aftenens børnetøjs party. Fik shoppet lidt da det alligevel var gode tilbud! I dag er så gået med vikinge syslerier. Rene har lavet nogle hægter og jeg har syet en hulens masse tøj. Jeg er dog overhovedet ikke færdig, men godt på vej ;-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar