mandag den 19. november 2012

En weekend med vinkler

Fredag bød på besøg af en viking. En kvinde som kom og bød sig selv ind til kaffe, førend vi fik budt hende. Hun er omkring 60 år. Hun har oplevet meget mere mellem himmel og jord, end man kan forestille sig... og det er langt fra lutter lagkage. Alligevel indbyder hendes personlighed til hygge, ærlighed og kram. Der gik ikke mange øjeblikke, så var begge unger SÅ fascinerede af hende, at de ikke ville slippe hende igen. De næste 3 timer forsvandt, som dug for solen. Da hun gik var begge unger triste og vi lovede, at vi snart måtte komme på besøg hos hende! Jeg vil ønske, at vi ser mere til hende, for den slags nærværende menneske møder man ikke mange af! Resten af aftenen gik og natten med, for jeg havde liiiige en kage der skulle være færdig. Næste morgen skulle jeg ud og dele sedler ud for blomsterhandleren. Sigrid og Sofus gik med og de var SÅ flittige. Ikke en større landsindsamling, men vi hjalp stort lokalt :-) Trætte børn i bilen og så ellers ind til Pandafest. Kristian fylder 3 imorgen, så vi tog forskud på glæderne. Som altid dejligt, at besøge familien derinde. For første gang havde jeg dog denne sære oplevelse. Det går jo ikke ligefrem den vej vi vil have det herhjemme. Altså rent financielt! Det slider ufattelig meget og er vist ingen hemmelighed. Jeg plejer at kunne føle med folk, når noget går dem på. Jeg negligerer ikke andre folks problemer og ser dem egentlig ikke, som mindre end mine egne. Men i går lukkede jeg fuldstændig af... Havde hverken for eller imod og synes faktisk, at det andre havde at slås med, var de rene bagateller!! Sådan plejer jeg ikke at tænke. Sådan er jeg ikke, så hvorfor pludselig det? Har jeg smidt håndklædet i ringen? Har jeg virkelig givet fortabt over for "det lort vi svømmer i"? Inden sengetid havde Rene og jeg en snak. Den førte vidt omkring og hører ikke til her, men for første gang hørte jeg mig selv, sætte ord på min bekymring... Ja ligefrem frygt for fremtiden. Vores situation med arbejdsløshed, endnu mere stress og lige om lidt nul dagpenge og muligvis heller ikke kontanthjælp, presser jo os begge. Vi bliver trætte, føler os utilstrækkelige og min frygt er så: Hvad hvis vi får solgt huset? Situationen vil jo stadig være sur... Bliver det pludseligt nemt, at give op? Jeg elsker Rene og han elsker mig. Vi kan noget ganske særligt, når vi følges ad! Men alle mennesker kan blive trætte!!!! Vi er IKKE ved, at gå fra hinanden. Lad mig lige slå det fast. Men vi er udmattede... Der er ikke noget der kommer nemt i vores lille familie og ja... I fredags synes jeg det var SÅ synd for mig/os, at andre folks problemer er bagateller. Jeg er på ingen måde stolt over, at sige sådan noget og jeg vil på ingen måde træde nogen over tæerne med det. Det viser jo desværre bare, at harddisken er fuld!!! Så undskyld, hvis jeg virker ligeglad med jer jeg holder af og undskyld, hvis jeg ikke er nærværende, men lige nu er jeg bare en lille bitte pige, som er pissebange for fremtiden!! En lille pige, som bare har lyst til, at sætte sig ned og græde, til hendes mor kommer og lægger armene omkring hende og siger: Bare rolig lille skat, det skal nok gå alt sammen! Ukrudt forgår ikke så let...

Nu vil jeg lægge mig til at sove med håbet om, at den kommende uge byder på postive beskeder, så vi kan få lidt livskvalitet tilbage. Lyst til at udrette. Lyst til at gøre det, som giver os energi til, at overkomme livets uretfærdige fordeling. For ja! Jeg synes sgu, at det er synd for os, men fredagens besøg viste mig, at livet kan godt være noget lort rigtig længe, men når man finder ind til sig selv igen, så ser man gennem fingre med det. Så nyder man blot det, at være i live og være elsket for den man er!!! Og så er det sgu ligegyldigt om andre folk er født under en heldig stjerne, eller med en guldske i munden... Det er jo ikke det der tæller

onsdag den 14. november 2012

Et godt råd?

I dag afleverede jeg børnene i børnehave og kørte derefter til højre i stedet for venstre. Efter en time endte jeg i Dragør! Det er yderst sjældent jeg kommer den vej forbi, men i dag trængte jeg til turen. Jeg håber altid på et overnaturligt fænomen, så jeg muligvis kan få svar på, eller vished omkring nogle ting. Det er vel en slags meditation, hvor jeg håber på et åndeligt kram fra min mor. Hvor meget jeg end gerne vil tro på det, så har jeg endnu ikke oplevet det. Måske næste gang... Hvor om alting er, så gik jeg faktisk ked derfra. I år har jeg levet længere uden, end med min mor. I år er det 17 år siden jeg flyttede fra byen og jeg har åbenbart stadig ikke lagt de dårlige oplevelser bag mig. Der kunne ellers være pæn god afstand efter så mange år. Jeg har taget nogle billeder af de steder jeg har boet. Hyggeligt ser det da ud og hvis jeg tvinger mig selv, så kommer der også enkelte gode minder frem, men de overskygges af skuffelserne. Det er ikke altid sådan, men i dag var det. Jeg stak halen mellem hjulene og skyndte mig i Fields, hvor jeg kunne gå en tur og drømme om alle de ting, som garanteret kunne gøre livet meget nemmere... Græsset er jo ALTID grønnere på den anden side ;-) Heldigvis havde jeg nogle reklame-gavekort til Build-a-Bear, så jeg kunne svælge i få, men herlige gratis-ting!
Vel hjemme igen fik jeg lov, at være stand-in ved Sigrids gymnastikhold. Super hyggeligt og vildt at se, hvor sprængfyldte af energi de pigebørn er :-)

mandag den 12. november 2012

For sød?

Endnu en samtale, endnu en personlighedstest. Den viser ikke noget nyt, alt er ved det gamle... Fanden stå i det. Hvorfor kunne jeg ikke bare være en kold og kynisk, møgirriterende og dominerende kvinde, istedet for den jeg er. Den som jeg bare ikke kan lave om på. Det er lige gået op for mig, at når jeg har sagt ja til, at udfylde en personlighedstest, så er jeg blevet vraget. For sød! Vi kan godt lide din profil, men vi tror jobbet vil blive for hårdt for dig!!!

Hvorfor er det nu så skidt, at bekymre sig om andre, istedet for at være ligeglad? Hvorfor er man en ringere arbejdskraft af den grund? Er det ikke en trist verden, hvis man skal være en dum skid, for at være i arbejde. Jeg er TRÆT! Rigtig pissehamrende TRÆT af, at blive vraget på de samme ting: for sød/svag, bor for langt væk eller overkvalificeret. Jeg er åbenbart ikke god nok til et job i mit fag, men jeg er for god til et job, som ufaglært. Helt ærlig... Det giver jo absolut ingen mening?

Jeg kan alt muligt, jeg synes selv jeg er flink, rar og imødekommende. Jeg mener bestemt jeg er flexibel i mit arbejde og jeg er omstillingsparat. Mine kollegaers trivsel betyder noget for mig og jeg lader ikke nogen i stikken... andet end måske mig selv?! Men det er ikke nok. Hvad er så? Hvor er det svar jeg søger??

Jeg vil så gerne have et job. Ud og se verden igen og opleve noget andet, end kun vasketøj, opvask og hønsemøg. Jeg har det som om tiden har overhalet mig... det er altså ikke i orden, når man er 35. Jeg burde jo være i mit højsæde lige nu. Sidde der "på toppen af verden" og skue ud over min fremtid. Nå, men det er jeg altså for sød til...

Nu sidder jeg så her med triste tanker endnu en gang. Hvad skal der så ske? Skal vi sælge huset... hvis nogen kan/vil/gider købe det? Skal vi satse på, at bedre tider rammer os og risikere, at huset siden går på tvang? Til maj stopper dagpengene, med mindre regeringen kommer op med et andet og bedre forslag, end deres såkaldte akutpakke. Tjaa... jeg sætter ikke min lid til deres planer og forslag, men tager imod, fordi jeg ikke kan tillade mig andet. Hvis jeg kunne, ville jeg rigtig gerne tage et job i en dagligvare-forretning... men de vil jo ikke have mig. Jeg kan ikke engang blive julehjælp i en legetøjsforretning. Ikke fordi jeg ikke vil, men formentlig ikke flexibel nok, eller bare for overkvalificeret, set i arbejdsgivers øjne. Ja jeg kan en helvedes masse og går ikke af vejen for nye udfordringer, men hvad fanden hjælper det, når jeg ikke har papir på en skid af det. Og søger jeg et kursus for, at opkvalificere mig selv, så får jeg afslag. Enten fordi det er for dyrt, eller fordi jeg er overkvalificeret. Man skulle tro det var kodeordet i verden derude... overkvalificeret!!!! Jeg kan med nød og næppe bliver opkvalificeret til rengøringsassistent, men hvad nytter det? For når jeg så søger jobbet er jeg overkvalificeret! Tak for L-O-R-T!

Jeg vil jo bare gerne have et job, så min familie og jeg kan blive boende og rette op på det, som stress og ledighed har ført med sig... Er det virkelig for meget at bede om??


søndag den 4. november 2012

Herlige Halloween

I efterårsferien fik vi lavet Sofus og Sigrids værelser færdige. Begge unger er glade, men savner sove-selskab, så Sigrid har sovet en del nætter på en madras ved siden af Sofus. Det er jo også hyggeligt nok. Siden har det været halloween, gymnastik, sidste dag i dagplejen og første dag i børnehaven!! Yep... Sofus er en stor dreng. Vi har desværre også måtte sige et sidste farvel til Olde. Vi er SÅ glade for de oplevelser vi nåede, at få sammen med hende, men det var jo slet ikke nok! Det er det vel aldrig? Hun blev lige knap 82, men så var det tid til, at mødes med de savnede. Må du sove godt og nyde solen fra oven!
Heldigvis byder livet os også på glade stunder. I weekenden var vi til fødselsdag og navngivningsfest, som endte ud i forlovelsesfest! Skønt at være vidne til den slags ting :-)
I dag var Sigrid og jeg i byen med William og hans mor. Vi skulle se Hr. Skæg i Høng. Mange mennesker, men rigtig hyggeligt og ungerne hyggede sig helt vildt!











mandag den 15. oktober 2012

Af sti afsted

I vikingernes fodspor! Vi er for en enkelt nats tid, flyttet i hus med en del af den store vikingefamilie! Saltindbagt kød, gamle håndværk, regn, hygge og masser af bål og røg ;-)









Mere ferie

I dag blev Sigrids værelse endelig malet færdigt :-) Så skal der bare rykkes på plads! Uldundertøjet er fundet frem, fyrfadsstagerne støvet af og vinterstøvlerne prøvet, så vi er klar. Vi har også nået at rode lidt i et par fedtede græskarhjerner og skal Sigrid og jeg komme med vores ærlige mening? Ja så er de dælduleme flotte!!!





søndag den 14. oktober 2012

Så er efteråret startet

Desværre med den triste nyhed om, at Oldes hjerte gav op og tog på gensynsfærd i himlen. Bon voyage! Vi er dig SÅ taknemmelig for de oplevelser vi har haft sammen og for familiedagen, som vi nåede her i Stenlille!
I dag var ungerne og jeg alene hjemme, så vi brugte tid og masser af varmlim på den sæk kastanjer, som vi samlede fredag :-) Et par klassikere, samt nyinspirerede tiltag.