Jeg har lige haft besøg af to veninder fra min tid på guideskolen. Det var et dejligt besøg med nogle gode snakke. Nogle snakke som gør, at jeg vil holde fast i mig selv og vores taknemligheds-dagbog! De er nogle dejlige piger og jeg under dem det bedste i verden. Vi er vidt forskellige, er nogle forskellige steder i vores liv og lever på hver vores måde... Og alligevel har vi bare et eller andet til fællesskab, som gør at vi er åbne og ærlige. Vi har hver især vores ridser i lakken at kæmpe med og hverdagen er ikke altid lige nem! Men vi er her, lige her og lige nu og kan snakke sammen, så vi glemmer alt om tid og sted... Det er sådan en aften og sådan en oplevelse der minder mig om, at man skal huske på og passe på, de små ting i livet. For eksempel det dejlige minde fra, da Sofus for nylig fik øje på, at jeg havde lukket hønsene ud i haven! Nøj hvor han pludrede og gjorde ved. Eller at de selvsamme høns bliver helt fjollede og glade og næsten logrer som små hunde, fordi man lukker dem ud! Husbonden ringer hjem kl. 8 om morgenen for at snakke... Mens han er på vej hjem fra byen i Grønland. Lanternerne i haven der endelig fik lys i sig, hjertet fik en lyskæde på udenfor, kagen lykkedes og bragte glæde, to gode veninder der gider køre herned på landet og besøge mig... Og lege med barbiedukker med min dejlige dejlige datter... Ja man skal huske på alle de små ting i livet, for det er dem der gør livet stort!posted from Bloggeroid
1 kommentar:
Min far efterlod denne kommentar, men kunne ikke udgive den på bloggen... jeg synes alligevel den lige skal med ;0)
"DU SKRIVER SÅ JEG FÅR EN KLUMP I HALSEN, DU FORSTÅR VIRKELIG AT FÅ TANKER NEDFÆLDET PÅ PAPIR. SUPER GODT!!!!!!!"
Send en kommentar