søndag den 21. august 2011

Solskinssøndag

Hyggelig dag hvor vi fik besøg af Laura og Kathrine. Det blev til masser af leg i haven, fremstilling af heste og en gåtur i skoven, hvor vi fandt 2 små slanger. De var ganske vist døde, men dog ikke mindre spændende for ungerne! Så vidt Kathrine vidste, så var det stålorme, men en slange er nu engang en slange! Nå ja, så stak Sofus og Laura af efter badet og plyndrede brombærbusken. De lagde pænt bærene ned i dukkevognen, men alligevel... Mor havde jo sagt nej! Da jeg gik ud efter dem, løb de blot tilbage og red ud i det blå... kun iført nattøj! Tak for en dejlig dag siger jeg bare :)

1 kommentar:

Morfar sagde ...

Lækkert forsidebillede !!!!!