tirsdag den 2. august 2011

Snip snap snude

Så var den ferie ude! Torsdag besluttede vi os for, at blive en ekstra nat i Tårs. Det blev en blandet dag. Vi fik sagt hej til både Mia, Jimmy og Malde og vi fik købt en sommerferiegave til Sigrid. Den blev så trukket tilbage lidt senere, da hun tog et par af sine hysteriske anfald og sagde mange gange, at hun hadede både mor og far. Tja, sådan opfører man sig ikke og så kan man ikke få sin gave. Det skabte selvfølgelig blot endnu mere uro, så Rene satte Sofus og jeg af ved huset og kørte så rundt med Sigrid til hun faldt i søvn! Lang tur, men jeg er glad for at han gjorde det. Skabte næste dag tog vi over Nysted for at hilse på Olde. Vi spiste først noget mad, for så at lægge Sofus og derpå spise nogle is ;-). Bagefter gik vi så op i den genbrugsbutik, hvor Olde giver en hånd. Hun blev super overrasket og bød på kaffe og kage. Det var dejligt og Sigrid virkede som om hun hyggede sig rigtig godt. Hun legede rundt og snakkede, men lykken varede kort og hun endte i et skrigeanfald da vi skulle til at gå. Hun kom i bilen og vi fik koldt hende lidt ned igen. Så kørte vi afsted mod Stenlille, men tog en tur omkring Bangsebro. Der var slet en masse i området og i Nykøbing generelt, men nærmest ingenting i huset vi boede i. Sjovt at gense... Det minder os om hvor det startede og hvor meget vi selv har nået! Vel hjemme igen tog vi hul på projekterne. Kiddycarport blev lavet, så der er plads til alle ungernes køretøjer. De sidste plader til carporten blev sat op og så ellers almen rengøring og oprydning! Lørdag gik Sigrid og jeg en tur rundt på kirkegården, på hendes forespørgsel vel at mærke! Hun ville gerne høre nogle af navnene på stenene. Da vi nåede fællesgraven, måtte jeg forklarer hvorfor der ingen navne var og om de døde nede i jorden kunne høre os. Tja... Det resulterede på en eller anden måde i, at jeg fortalte om min mor og hvordan hendes hjerte stadig flyver rundt som en sommerfugl og holder øje med os! Sigrid spurgte så om ikke jeg gerne ville finde min mors hjerte igen? Det til jeg jo gerne, så hun synes vi skulle lede med det samme, og hun var sikker på, at det ville være lige oppe over flagstangen. Jeg måtte lade nogle tårer falde og et par stykker mere, da jeg fortalte det til Rene. Sent på eftermiddagen kom en fætter til Rene. Han havde taget sin kone og deres 2 døtre med. Det blev til en super hyggelig eftermiddag og aften med leg, snak og hygge. Mandag fik Rene og jeg sat de sidste plader på værkstedet og taget hul på projektet med vippedyr til dagplejen. De blev på skåret ud tirsdag og skal så slibes og males, men det lader vi dagplejemoderen om ;-)

Ingen kommentarer: