søndag den 24. juli 2011

Uden mad og drikke

... Duer heltene ikke! Rene købte stegte kyllinger, som vi kunne tage med hjem, når vi havde lagt vores lejr ned. De smagte afsindigt godt! Inden vi nåede så langt, var der dog en del arbejde der skulle gøres. Jeg afleverede Sigrid hos en veninde og nøjedes med, at tage Sofus med til Trelleborg. Det var godt, for Sigrid hyggede sig og slap for al mudderet og den konstante regn. Mens Sofus spiste og underholdte de andre vikinger, pakkede jeg alt det jeg kunne i plastkasser. Kort efter Sofus sov, kørte jeg afsted med første læs. Ej okay, inden da nåede vi kid at købe en kop til Rene, som ligner den jeg købte for et par dage siden. Så kan vi sidde på kolde vinterdage og nyde minderne fra sommeren på Trelleborg. Jeg nappede også lige en rest stof til en kappe. Lækkert uld som er naturfarvet! Efter første læs manglede bare resten. He he he... Og det var meget. Så meget at Sigrid først blev hentet 1940. Meget lang dag for min lille pige, men heldigvis fik hun hygget. Sofus og Laura blev lokket ind i lejren med dippedut chips. Nøj det var noget de kunne bruge. Faktisk så meget at de sloges om posen hvert andet øjeblik. Nu er der delvis tjek på tingene igen og jeg er helt smadret. Rene sidder og hygger med Darek. Han er polak, som bor i England og tager rundt og sælger uld og andet grej på markeder. Han skal videre til Ribe, men tager lige et par overnatninger her. Tja, sådan kan man hurtigt få nye venner. Vi har haft en fantastisk uge, men de sidste par dage har været hårde. Lidt for meget regn. Bedre hele næste år ;-)

Ingen kommentarer: