onsdag den 27. juli 2011
Det var så det
Trelleborg er ryddet og tilbage er kun de lysegrønne pletter, hvor teltene har stået! Smider solen skinnede og vi drog derfor afsted, for at hente campletten og hjælpe med det sidste telt. Vi nåede lige at sidde fast i mudderet og da jeg ville skubbe på, gled jeg og slog hovedet og øret ind bagsmækken. Om det var det der gjorde mest ondt, eller om det var min storetå, som led under et raserispark til en træstamme umiddelbart efter faldet... Det må vist stå hen i det uvisse. Hovedet krævede dog et par piller lidt senere. Nå, men da teltene var taget ned, sluttede vi pænt af med is. Sofus og Laura legede stadig lige godt sammen og gik da også hånd i hånd uden opfordring! Utroligt de 2 ikke er blevet trætte af hinanden, men de bliver lige lykkelige hver gang de ser hinanden! Hjemme igen gik Sigrid og jeg i kagekøkkenet, mens Sofus sov. I dag går turen nemlig til Tårs, så vi har en lille ting med ;-). Eftermiddagen gik med en rimelig våd sandleg for ungerne og så lige lidt græsslåning for mig. Rene hjalp vores gæst færdig med noget træarbejde og så stod den ellers bare på afslapning resten af aftenen. Dvs. der var jo lige lidt vasketøj og andre praktiske ting der skulle ordnes først. Vi havde det meste af aftenen for os selv, da Darek tog på visit hos Ove og Kathrine, så det gav lidt luft til hovedet :-). Da Darek tog afsted her til morgen, fik Rene en special økse og jeg et rødt læderbælte til næste "vikingetogt". Man er vel en pyntesyg en af slagsen!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar