tirsdag den 26. oktober 2010

Tornado Tirsdag

Mandag var en rimelig effektiv dag. Der fik jeg trænet hele kroppen igennem og spist rimelig sundt, så jeg følte det jo næsten som en ny og sundere tilværelse. Tirsdag blev så bare en af de dage, som rammer en hårdt, brutalt og alt for pludseligt som en tornado. Vi snakkede om at tage en ekstra lur når ungerne var afleveret, men morgen-tv med arbejdsløshedsstatistikker udløste så en slags panik hos mig, så mens Rene sov, forsøgte jeg at lede efter job. Meget nedslået og endnu mere panisk vækkede jeg Rene, som i stedet for at læse og skrive opgave, tog mig med ud på tur i Åmosen. Det var en dejlig tur i et fantastisk vejr. Jeg blev ikke klogere på livet og job, men blev dog i bedre humør. Trætheden indhentede mig desværre, så stemningen omkring middagsbordet blev lidt klemt. Vi nåede da at sige pænt godnat til begge unger alligevel og så gik jeg tidligt i seng... Trængte dog lige til at skrive lidt på bloggen, så klokken blev alligevel mange... Nu krydser jeg så fingre for en ok nat!

Ingen kommentarer: