søndag den 3. oktober 2010
Stor pige... Lille pige?
Sigrid opførte sig fantastisk det meste af dagen igår. Hun hjalp med at lægge vasketøj sammen og på plads. Hun var super sød ved Sofus og så smilede hun over hele hovedet, da vi skulle købe slik og sodavand til den store overraskelse: biografen! Vi skulle se Toy Story 3, men efter forfilm og 5 min tegnefilm, så var pigen grædefærdig. Hun ville bare ud! Så blev hun til gengæld glad og fulgte fint med ud i efterårsvejret. Jeg lod Rene se filmen, så en af os fik fornøjelsen. Så må jeg se frem til dvd-udgivelsen! Nå, men eftermiddagen gik lidt op og ned, indtil vi skulle hente Sofus, som blev passet af Lærke for første gang. Det var gået fint, men han blev meget ulykkelig da han så os ud af vinduet. Længsel og savn. Vi er godt nok spændte på hvordan han klarer den i næste uge ;). Søndagen har været lidt hård. Sofus vågnede med ca 45 min mellemrum. Jeg kan næsten ikke huske at have været SÅ træt! Rene har været plaget af en af forkølelseshovedpine og Sigrid har haft lopper i enden. Vi går derfor været ude og gå og samle massevis af kastanjer. Vi fik følgeskab af Niels og ungerne og endte hjemme hos os, hvor vi lavede mærkelige dyr og spiste kage. Det blev til samlet aftensmad og således blev det til en heldagshyggeoplevelse B-). På en eller anden måde er det bare nemmere, at være super træt forælder SAMMEN med andre trætte forældrer ;). Ungerne er nu blevet lagt, en slagplan lavet for i morgen og så krydser vi atter fingre for en god nat!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar