søndag den 30. september 2012

Prøver at finde det positive...

Synes kreativiteten er ved, at være brugt op, men fandt alligevel glæde i disse solmodne tomater fra egen have! Igår præsterede jeg endda også, at lave lidt kreativt med ungerne. Alligevel vejer tungsindet lidt for meget... Kan ikke forstå hvad der er i vejen med mig. Hvorfor skal jeg udsættes for så mange nederlag, at jeg ikke ser de små ting af virkelig værdi i mit liv? Jeg har tabt lysten til, at lave sjove og fede fotos. Jeg gider ikke klippe/klistre som før. Jeg gider ikke læse. Jeg gider ikke løbe. Jeg gider ikke engang læse godnathistorier for Sigrid og Sofus. Jeg har brug for en mening med mit liv!!! Jeg er ikke ved, at stille træskoene. Jeg er bare så træt af, at være trist, ærgelig og en parodi af mit eget liv!




fredag den 28. september 2012

Gode venner er vigtige

Bedste venner i børnehaven! Mathilde og Sigrid nyder det sidste år i børnehaven, hvor de er nogen af de ældste. Det er jo en sand fryd, at opleve sådanne nogle piger :-) I går eftermiddag spillede uglestuen sort teater om lille peter edderkop. Det var ret sjovt at se den iver ungerne besad. Om aftenen skulle rene til sløjd, og vi andre fulgte efter med kage, da sløjdlærer Flemming fyldte 75 år :-) Ren råhygge








onsdag den 26. september 2012

Jamen så fuck fuck da!

Som det så fint udtrykkes i filmen: Den eneste ene! I fredags blev jeg inviteret til jobsamtale. Der var jeg idag. Jeg synes det gik overordentligt godt. Klikkede godt med laboranterne og dækker hele jobindholdet! Jeg er i tvivl om hvad de sagde helt præcist. Ville de give svar idag eller i morgen til den som får jobbet? Hvor om alting er, så har de IKKE ringet og nu har jeg mega nedtur over evt. afslag. Magter ikke flere afslag. Ja, det var godt jeg kom til samtale, men det er bare ikke nok! Det er sgu min tur til medvind!!!!!! Så hej hej ...


tirsdag den 18. september 2012

Er der mon mere mellem himmel og jord?

I foregårs oplevede jeg følgende: Sigrid kaldte, hun var færdig og skulle tørres. Jeg gik ud til toilettet, hvor jeg fandt hende siddende på potten. Altså småbørnspotten! Jeg nævnte at hun da var for stor til den slags og iøvrigt plejede, at sidde på det almindelige toilet. HUn kiggede bare... smilede lidt og sagde: "Jeg troede du ville grine ad det. Du griner aldrig mere"!. Av... Se det er jo stof til eftertanke. Det er jo rigtig nok. Jeg synes sgu ikke der er særlig meget at grine over for tiden og jeg glemmer vist, at lade mig rive med når der rent faktisk dukker grin op! Jeg kunne jo sagtens nævne ting i flok, som er anti-grine-relaterede, men hvorfor? Vi har alle vores kampe og ting der spøger. Alligevel...
Når det så er sagt, så tænker jeg jo som en gal, for at finde ud af hvorfor jeg ikke engang kan grine af de små dejlige og finurlige ting, som mine børn gør. Jeg tror sgu det er fordi, jeg svælger i min egen ulykkelige tilstand. Søgte ud i endnu et projekt med rengøring for kommunen, velvidende hvor trist det gjorde mig sidst. Jeg blev en del af det og startede for 2½ uge siden. For 2 uger siden slog jeg så en dør ind i hovedet og måtte melde mig syg dagen efter. 14 dage efter har jeg stadig hovedpine og lægen har ikke specielt opløftende udsigter for mig mht. at arbejde lige nu. Så længe det gør ondt eller jeg får hovedpine, så må jeg ikke arbejde og nok slet ikke som rengøringsassistent der har hovedet ned af mange gange i løbet af dagen. Pause fra jobbet, men tvunget til at lave ingenting. Heller ikke mails, fotos, facebook og al det andet med skærm og koncentration. Med mega nedtur over dette, så er jeg i dag blevet fyret. Fyret fra rotationsprojektet af økonomiske hensyn, men når jeg bliver rask, så hører de meget gerne fra mig igen, da jeg var så pligtopfyldende sidst! Det er sgu en mærkelig fornemmelse... Var der mon en grund til at jeg slog mit hoved? Når jeg ikke selv er i stand til, at melde pas fra det der gør mig trist, er det mon så mine skytsengles måde, at hjælpe mig på? Vink med en vognstang? Eller dør om man må være så fri?!! I forrige uge priste jeg mig lykkelig for, at jeg var syg, så jeg ikke sad i den bus, som blev involveret i uheldet ude på hovedvejen om fredagen. Det uheld hvor Rene var en af de første på ulykkesstedet. Det havde min psyke nok ikke kunnet rumme. Lige nu sidder jeg og tænker, at der måske slet ikke er noget der er så galt, at det ikke er godt for noget? Fyret ja, men venter der mig noget godt lige rundt hjørnet så?? Er det min tur til at finde vejen igen??? Nu er jeg jo ude, ikke af eget frie valg, men dog ude?! Så ærlig talt... er der mere mellem himmel og jord, så må i meget gerne vise mig det gode nu! Jeg har brug for det. brug for det så jeg kan grine med min datter igen... brug for det, så jeg kan finde mit overskud igen. Kom nu... MIN tur!

lørdag den 25. august 2012

Familien samlet igen

En dag med Tupperware, køreture og stegt flæsk med persillesovs ;-) Sluttet af med en tur på boldbanerne. Både store og små spillede bold og løb rundt :-)


Lidt stemningsbilleder...

... Fra en dejlig tur til Bornholm! Vi savner dig morfar, men glæder os til en sejltur i din andelsbåd næste sommer ;-)












onsdag den 22. august 2012

Bornholm, Bornholm, Bornholm...

Sofus og jeg fandt lige på, at tage et smut over til morfar. Vi startede med bussen til Slagelse og derfra toget til København. Her tøffede vi så lidt rundt, til den næste bus kørte. Den kørte os til Simrishamn, hvorfra expressen sejlede os til Allinge. Ja ja... Med en rejsetid på knap 6 1/2 time er det svært at tage navnet "Bornholmexpress" seriøst!! Men til gengæld kostede det kun 247 for den ene vej! Det er ret billigt! Vi har indtil videre spist svaneke-is, røget sild, bulow lakrids, karmelleri-karameller, svanekebolsjer og kastet sten i vandet gået tur i vildnisset og loppe-shoppet lidt ;-) I morgen satser vi på en tur i rundkirken og en lille sejltur :-) Måske det hele skrottes for en badetur, hvis det bliver lige så varmt som i eftermiddags. Dejligt med en impulsiv miniferie. Savner dog søde Sigrid og dejlige Rene. De har dog haft et lille projekt, at tage sig af. Frigjir har været på ophold et par dage, da vi havde brug for tænketid. Sigrid skal lære at lade frigjir være i fred... Hun har overskredet nogle grænser, som vi åbenbart ikke havde fået ridset ordentligt nok op, så det er en af de ting hun og Rene tager sig tid til nu!