lørdag den 8. februar 2014

En blandet måned

Alt for meget mørke og alt for lidt lys! I det mindste har man fagfolks ord på det. Vi har ikke haft så lidt sol i januar i 26 år! Det er et nederdrægtigt vejr og fortjener på det strengeste, at blive sat bag lås og slå!!!
Nå, men det er ikke kun vejret der var mørkt. Nogle venner af vores oplevede desværre det, som ingen forældre bør! Deres søn kom 8 uger for tidligt til verden og magtede desværre ikke verden mere end et døgns tid. Vi deltog i bisættelsen og det er nok noget af det mest forfærdelige jeg har prøvet! Min egen mors død og bisættelse var alt for tidligt, alt for pludseligt og sindssygt hårdt, men at se den lille kiste... at høre vuggevisen og se forældrene bære deres søn for sidste gang. Det gør så ondt at man ikke kan sætte ord på!
Den oplevelse satte mange ting i perspektiv,  men den frarøvede os ikke det mørke vi selv bevæger os i. I bund og grund skal vi ikke klage. Vi er bare fyldt op med afmagt og tømt for gode ideer og evnen til, at føre ting ud i livet. Jeg synes jeg vader rundt i min fortid, men jeg synes ikke jeg kommer nogle vegne og jeg synes slet ikke jeg kan skimte en ende på det! Jeg får heldigvis ros fra arbejdet og ros af Rene!
Rene kæmper med den manglende sol og vi har derfor forsøgt, at ændre på rutinerne. Derved bliver der tid om morgenen til lysterapi og kaffe på sengen.  Vi håber det giver afkast og så glæder vi os helt sindssygt til forår og solens komme :-)
Tjaa.. det var jo blot et udkast. ..

Ingen kommentarer: