torsdag den 26. juli 2012

En af de helt gode dage

Vi sov til ca 730, så gad Sigrid altså ikke mere. Morgenmaden blev indtaget i sofaen til tegnefilm og krydret med puttekram. Jeg besluttede mig for, at vi skulle en tur i Birkegårdens Haver. Der var dyr at klappe og kæle, gynger, klatrestativer og søer man kunne kaste sten i. Ungerne gyngede sammen, Sigrid vippede Sofus og vi fodrede gråspurve ved bordet med pomfritter :-) Råhygge!! Hjemme igen var vi alle dog lidt trætte og jeg blev hurtigt sur over Sigrids smådrillerier, så knægten røg i seng og vi andre 2 lå på sofaen. Sigrid ville se tegnefilm og jeg ville bare sove. Da jeg vågnede 30 min senere pga væggeuret, ja så sov Sigrid lige så fint op ad mig ;-) så vi nappede lige 40 min mere for hyggens skyld! Så kom Kathrine, Ove og Laura forbi. Her blev trangen til jordbærtærte så stor, at Ove kørte i byen efter ingredienser. Det blev til den billige mazarintærte med hjemmelavet kagecreme og danske jordbær. Mums.!! Inden da havde vi lige kværnet en gang risengrød ;-) Sigrid fik prøvet sine rulleskøjter fra farfar og Sara og alle unger badede sammen og de kom først i seng lidt efter 21. God dag, men jeg havde jo også lige en kage der skulle skæres til. Er Igang med et vikingeskib ;-)





Ingen kommentarer: