Den ene dag afleverer man en pige og henter Madame Ugly, den næste dag står både børn og voksne på hovedet for, at gøre børnehaven til verdens bedste ;-) Der var arbejdsdag og der blev knoklet. Heldigt for mig, så nåede de at knokle rigtig meget inden jeg kunne være der, så mit bidrag blev en kage :-) Til gengæld blev deres nye hønsegård næsten færdig, så nu varer det ikke længe før, at Hansemand og 2 høns får nyt hjem! 2 kyller følger trop, men først når det er varmt nok! Vi er iøvrigt oppe på 10 kyllinger. I dag opstod krise, da rugemakinens ejer skulle bruge den igen. Der var 5 æg tilbage, men jeg troede faktisk der ikke var flere befrugtede... Der var så bare lige 2 æg der begyndte at pippe.... Suk! Nu ligger de i en kurv lige under varmelampen. Oven på æggene ligger en flok kyllinger. De hjælper helt uden at vide det... Fantastisk! Lørdag tog vi et smut til Rødvig og stillede barnevognen hos Frida. Babytiden er simpelthen ovre! På vej hjem stoppede vi ved vandet og det var bare SÅ flot. I dag var Sigrid først til fødselsdag og så herhjemme og hjælpe mig lidt. Vi har plantet solsikker, gulerødder, ærter, bønner og læssevis af blomster! Nå ja og så har vi alle ryddet op i haven.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar