Måske forstod jeg det ikke da jeg var yngre, men nu mærker jeg det på egen krop! Der er masser af ting, som kan få en til at tænke sort. Hverdagens realiteter gør sgu lidt nas ind imellem. Der er dog også små bitte ting, som kan gøre hele billedet pænt igen. I dag bankede det på døren og udenfor stod 2 børn og en mand. Vores hane var stukket ud af haven og ud til vejen. Nu stod resten af deres selskab og holdt den stangen, så han kunne komme hjem i god behold! Dagens drama af den gode slags for de unger! Og vi fik lov at beholde vores kønne hvide hane! En anden lille ting var Sigrids betagelse over det lille dukketelt. Hun fortalte med stolthed i stemmen, at det havde hendes far lavet. De andre forældre og den ene pædagog stod godt nok lidt blanke over for beskeden, men hvad gør det ;-) Et tredje lyspunkt var gåturen med Sofus, hjem fra dagplejen. Han var så glad og klukkede af grin flere gange. Dejligt smittende! Jeg så både erantis, krokus og vintergæk på turen. Lidt tidligt måske, men smukt er det. Nu håber jeg bare, at jeg også snart har overstået min vinter og kan få lov, at blomstre igen. Mine sidste gode oplevelser i dag var Sigrid der fortalte historie og sang lejrbålssang i badet. Virkelig hyggeligt... Må hun bevare den evne og lyst altid... Og må jeg bare finde den igen! Nå ja og så min kageblog. 73 besøgende siden i går. Det er da fedt at vide, at andre kigger på hvad jeg laver! Skulderklap...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar