Så meget man når og så alligevel ikke når

Tirsdag morgen kørte jeg til Slagelse og besøgte Liva. Hun har været på hospitalet, fordi hun skulle opereres i øret. Det er heldigvis gået fint, men hun var godt nok en bedrøvet lille en. Savnede mor, ville ikke have forbindinger af og og slet ikke kigges på af lægen. Mon ikke hun bare var rigtig træt og rigtig øv over hospitalet? Vi hyggede lidt indtil Ulla kom og så gik turen heldigvis hjem igen. Jeg håber sådan hun er glad igen. Det må sgu ikke være rart for nogen af jer! Bortset fra alt det, så har Rene været syg det meste af ugen og det har bremset mig lidt i, at lave nogle af de huslige sysler jeg ellers gerne ville starte på. For eksempel rengøring! Heldigvis kunne jeg få dulmet mine abstinenser fredag, for der stak husbonden på job igen ;). Torsdag var jeg først på jobcentret til den obligatoriske samtale. Det viser sig så, at deres system har kludret i det og jeg skal derfor først sendes i aktivering i 2012. Nå men jeg insisterede på hjælp, så starter alligevel op i jobsøgning her midt i september! Efterfølgende var vi i børnehaven til samtale angående Sigrid. Hun blive fulgt og efterfølgende vil de lave nogle test på hende, så de kan se hvor hun ligger følelsesmæssigt og intelligens-mæssigt. Det bliver rart, så vi kan finde den gode måde at håndtere det hele på. Hun må jo for guds skyld ikke kede sig, for så begynder de altså at lugte af ballademager! Lørdag var vi i dagplejen til arbejdsdag. Super hyggeligt. Alle forældrene var der og vi fik samlet og gravet vippedyrene ned. Der mangler stadig lidt malerarbejde, men det skal nok nåes. Flotte blev de altså! Bagefter grillede vi og hyggede til de mindste skulle hjem i seng. Søndag stod den umiddelbart på hjemmedag, da Jens og Malene kom forbi med Sebastian. Jens og Rene fik lavet noget ej i værkstedet og de mindste legede godt. Sigrid råkedede sig, så hun fik lov at lege hos en kammerat. Tja... Ugen blev jo okay trods sygdom, men nøj hvor har jeg haft det skidt i maven og hovedet! Den samtale jeg nu er på vej til, den gør mig sindsygt nervøs og det kan kun gå for langsomt med, at få den overstået!