søndag den 5. december 2010

Fodspor i sneen...

Står på Slagelse station og venter på det sidste tog hjem. Jeg har lige været til julefrokost med spejderne. Super hyggelig aften! Det er super koldt lige nu og her, men alligevel nyder jeg stilheden... Freden... roen! Man hader jo lidt sig selv for at tænke det... og ikke mindst sige eller skrive det, men for fanden hvor er det skønt med en aften uden børn! En pause fra forpligtigelserne. Fra ansvaret som forældre. Man tager selvfølgelig ansvaret med sig fordi man ved, at i morgen tidlig slår de små trolde øjnene op og nulrer rundt... Ganske som de plejer. Og det er skønt! Men man kan jo bedre klare det, når man selv har været ved overfladen og fået lidt frisk ilt ;). Nu håber jeg bare at Rene har haft en rolig aften og at ungerne har været søde ved ham...

Ingen kommentarer: