mandag den 1. november 2010

Søndags steg

Efter en vellykket fødselsdag for Olde lørdag, overnattede Sigrid hos faster og onkel, mens Rene, Sofus og jeg sov hos svigermor. Det var ganske hyggeligt og Sofus sov faktisk relativt godt. Han var i hvert fald frisk på at gå mange ture med sin gåvogn, dog fangede jeg kun en kort tur... Men han er pavestolt, når han sådan kan trille rundt selv! Ved frokosttid gik turen så til Ruths 60 års fødselsdag. Sigrid klarede det faktisk rigtig godt selvom der var mange fremmede mennesker. Hun både legede, dansede, råbte og spiste voldsomme mængder chips og slik. Ja ja... Men mandag morgen står den på alm sund kost ;). Det var nogle hyggelige fester og jeg tror bestemt både Olde og Ruth har været glade og tilfredse :).

Ingen kommentarer: